30 års Bryllupsdag og festlig DGI Dans

Den 29. Marts havde jeg været gift med den kærligste, sødeste og  allerdejligste og min allerbedste ven i 30 år..TUSIND TAK.
Vi lovede hinanden de næste 30 år, efter den tid vil vi tage 10 år ad gangen – hvis vi altså kan huske hvad vi aftalte til den tid..
Blomster og en gave fik jeg…

image

Et fint læderarmbånd er gemt i posen..
Heldige mig..
Fredag og lørdag har stået i dansens tegn – hold da op som mine gamle ben er brugt…
Vi blev bare bakket massivt op af ballroom deltagerne og vores,pardansere, jeg er stadig helt høj, efter et par flotte opvisninger.. og en fantastisk aftenfest, hvor vi fra klubben stillede med 54 deltagere.
Festligt, fornøjelig og rigtig givende at være instruktør. Så tager jeg gerne de her ømme ben med, i aften er der afslutning med Nexø holdene.. for i vinter, vi har nogle enkelte øveaftener i forbindelse med vores deltagelse i dansens dag og åbning af dansegulvet på Fælleden. Det er nok godtnok at min krop får bare lidt hvile..
I aftes fejrede vi Mikelas 19 års fødselsdag. Hvor pokker er tiden blevet af. Nu er jeg bedstemor til en smuk ung dame.. åh ja det er jo derfor jeg bliver så træt og øm i krop og ben efter de her mange dansetimer.
Mikela er ældste barnebarn, det yngste bliver 3 år på onsdag, det skal fejres på lørdag…
Nåede lidt i haven i går, det pynter at få alt det visne og vinterens hærgen væk, i dag ville min far komme og havre området hvor min nye køkkenhave skal være..
Livet er dejligt..